BygOgHave » Blog » Betongulv pris

Betongulv pris

Hvis du gerne vil installere et moderne og rustikt gulv i din bolig, eller hvis du mangler et stærkt gulv i garagen, kan et betongulv være det helt rette valg for dig. Beton vil give dig et gulv med rigtig mange fordele i sig selv, mens beton også kan fungere som et godt undergulv for eksempelvis fliser eller epoxy.

Mulighederne med et betongulv er mange, og det er et gulv, som kan blive en del af din bolig i rigtig mange år fremover. Men hvad koster et betongulv, og hvordan får du den bedste pris? Det kan du læse mere om i denne artikel.

Hvad er prisen på et betongulv?

Når du vil lægge et betongulv, er der flere ting, der spiller ind på den endelige pris. Du kan dog tage udgangspunkt i, at det vil koste dig omkring 300 kr. pr. m2 for selve betonarbejdet. Men prisen kan hurtigt blive en del højere, hvis området ikke er klar til et nyt betongulv.

Hvis du har et eksisterende gulv på eksempelvis badeværelset, skal det brydes op, og affaldet skal køres væk, før det nye gulv kan støbes. Dette arbejde er tidskrævende, og det vil derfor forøge prisen på projektet.

Der er også en forholdsvis omfattende klargøringsproces, som skal ordnes, inden et betongulv kan lægges. Når det gamle gulv er brudt op og kørt væk, skal underlaget klargøres, hvilket er vigtigt at få helt styr på, hvis du gerne vil have et perfekte resultat. Her skal der eksempelvis installeres isolering og dampspærre, og det er naturligvis noget, du skal betale mere for, hvis du ikke selv vil gøre det.

Endeligt vil andre installationer i gulvet også påvirke prisen markant. Her er en ting som gulvvarme et populært valg i mange boliger på bl.a. badeværelset, men hvis der skal lægges gulvvarme under betonen, er det naturligvis noget, som vil give en endnu højere pris på det endelige projekt.

Du kan få professionelle håndværkere til at klare alle skridt forbundet med installation af nyt betongulv, men du har også mulighed for at spare en god portion penge, hvis du er villig til selv at bryde det gamle gulv op og klargøre med isolering og så videre, inden håndværkerne kommer forbi og lægger dit betongulv.

Derfor afhænger den endelige pris på et betongulv af, hvor meget af arbejdet du er villig til at gøre selv.

Få 3 uforpligtende tilbud på nyt betongulv

Vi anbefaler: Få 3 uforpligtende tilbud på nyt betongulv hos lokale firmaer ved at trykke på knappen nedenfor. Helt gratis.

Hvordan får du den bedste pris på et betongulv?

Når du går på jagt efter et firma, der kan lave et flot nyt betongulv i din bolig, skal du være opmærksom på, at der kan være store forskelle i priserne fra firma til firma. Der vil med andre ord blive givet forskellige priser for den samme opgave, og et er derfor vigtigt, at du undersøger markedet og kontakter forskellige firmaer, inden du beslutter dig.

Det har vi gjort nemt for dig her hos BygOgHave, hvor du kan sammenligne priser på forskellige firmaer. Her skal du bare sende din opgave i udbud, hvorefter alle håndværkere i dit område har mulighed for at byde ind på opgaven. Du vil modtage op til 3 tilbud, og du har herefter mulighed for at vælge den billigste løsning, så du kan få den bedste pris på dit betongulv.

Når du hyrer et firma til at lave et betongulv i din bolig, vil du enten få en pris pr. m2 eller pr. time arbejde. Derfor skal du være opmærksom på, om et specifikt firma giver dig en pris pr. m2 eller pr. time.

Du kan også sammenligne de forskellige firmaer på andet end pris. Du kan vælge det firma med de bedste anmeldelser, eller du kan vælge et firma, der på anden vis lever bedst op til dine krav. Du kan også vælge at afvise alle tilbud, hvis du har lyst, da alle tilbuddene naturligvis er uforpligtende.

Hvorfor vælge et betongulv?

Mange vælger betongulve til boligen, fordi de giver et råt og moderne look, som passer perfekt ind i tiden. Betongulve passer især godt ind i en minimalistisk nordisk indretning, og det kan derfor også være den perfekte løsning i din stue, dit køkken eller på dit badeværelse.

Men betongulve kommer også med mange andre fordele end det visuelle. Her får du et stærkt og holdbart gulv, som vil holde stort set for evigt. Gulvet kan klare lidt af hvert, og du skal således ikke bekymre dig om at ridse gulvet eller lave buller eller andre skader i det. Gulvet kan holde til tunge møbler, hårde stød og så videre, og du får således et gulv, der vil holde sin flotte form og overflade i rigtig mange år.

En anden fordel ved et betongulv er, at du får en ensartet overflade, hvilket både giver et flot look og gør gulvet nemt at rengøre. Men en ren og glat overflade skabes der et pænt look, der er behageligt for øjet at kigge på, mens du undgår fuger, som skidt og snavs kan sætte sig i. Derfor kan du hurtigt køre en gulvmoppe med lidt sæbevand over gulvet i den daglige rengøring, mens det også er nemt at få mere genstridigt snavs af gulvet.

Endeligt er et betongulv også formidabelt, når det kommer til at regulere temperaturen i din bolig. Det tager lang tid både at varme et betongulv op og køle det ned, hvilket er med til at give en mere stabil temperatur i boligen.

Det vil eksempelvis komme dig til gavn på en varm sommerdag, hvor betongulvet vil holde sig køligt det meste af dagen, selvom det er 30 grader og solskin udenfor. På samme måde holder betongulvet utrolig godt på varmen, når det først et blevet varmet op, hvilket er en fordel på årets kolde dage.

Hvad så med ulemper ved at vælge denne gulvtype? Et betongulv er et robust og stærkt gulv, men netop dette kan også være en ulempe. Det er nemlig både dyrt og besværligt at udskifte et betongulv, hvis du vil have noget andet, og det er svært at reparere, hvis der er kommet en plet eller en revne i gulvet.

5/5 - (8 votes)

Var denne artikel nyttig?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *