BygOgHave » Blog » Facaderenovering pris

Facaderenovering pris

facaderenovering

Hvis du synes dit hus trænger til en udvendig overhaling, kan en facaderenovering være det helt rette valg. Mange ældre huse har mistet deres glans, hvilket både skyldes vejrets slid samt vækst af alger og andet skidt.

Det kan skabe et utiltrækkende look, hvis facaden er trist og slidt, og det kan derfor gøre underværker for boligens udvendige udtryk, hvis du renoverer facaden. Men hvad er en facaderenovering helt præcist, og hvad kan du forvente at betale for at få renoveret din facade af håndværkere? Det kan du læse mere om i denne artikel.

Hvordan kan du renovere dine facader?

Taget og facaden på din bolig er de dele, der hver dag bliver udsat for vejret og elementerne. Det slider på alle former for facader over tid, og vedligehold af facaden er således vigtigt for at sikre en pæn og stabil bolig, der er i stand til at holde regn og vind ude.

Der er mange måder at renovere facade på, da der findes mange forskellige typer af facader. Den meste normale her til lands er murstensfacaden, mens også træfacader og betonfacader er normale. Alle typer af facader kan renoveres, mens nogle har større behov end andre.

Renovering af murstensmur og betonmur

Hvis du har en murstensmur, vil en af de mest normale renoveringer være en omfugning. Fugerne mellem murstenene kan miste styrke over tid og gå i stykker, og omfugning er således den vigtigste del af at holde en murstensmur frisk og sikker.

Omfugning handler om at hakke de gamle fuger ud og lægge ny mørtel i, som vil gøre muren stærk igen. En omfugning vil desuden gøre underværker for murens udtryk, da den vil komme til at stråle på ny i flot kombination med de gamle murstens patina. En omfugning er en nem måde at renovere en facade på, og du kan sågar selv klare arbejdet, hvis du har lidt erfaring med at mure.

Pudsning er en anden mulighed for at friske enten en murstensmur eller en betonmur op. Med en pudsning påføres et lag af puds udenpå murstenene eller det eksisterende lag af puds, hvilket vil bekskytte muren på ny og skabe et flot og frisk udtryk til væggen.

Der er mange forskellige måder at pudse en mur på, hvor vandskuring nok er den mest populære. Vandskuring er et populært valg, da det giver et flot udtryk og kan forvandle en trist mur til en flot mur med få midler. Med en vandskuring kan du eksempelvis gemme misfarvede mursten eller grimme furer i din væg.

Blandt andre muligheder for renovering af en murstensmur eller en betonmur med pudsning findes bl.a.:

  • Filtsning: en tyndt lag af filts lægges på din facade. Det giver et moderne udtryk, som er populært blandt mange husejere
  • Netpuds: denne metode er et godt valg til facader, der er i meget dårlige forfatning. Det kan være revner eller lignende, hvor pudsen bruges til at armere muren med et armeringsnet, som giver muren styrke igen
  • Facadeisolering med puds: du kan også vælge et isolere din bolig og pudse din facade i samme ombæring. Facadeisolering isolerer dit hus fra ydresiden, mens det på samme tid giver et flot look til boligen

I forbindelse med den ene eller den anden form for pudsning, er det ofte også relevant at få udført en sandblæsning. En sandblæsning har til formål at fjerne skidt og snavs som eksempelvis alger fra din facade, mens sandblæsningen på samme tid giver en mere rug overflade. Den rene og rug overflade giver pudset bedre forudsætninger for at sætte sig godt fast og binde til din facade.

Få 3 uforpligtende tilbud på facaderenovering

Vi anbefaler: Få 3 uforpligtende tilbud på facaderenovering hos lokale firmaer ved at trykke på knappen nedenfor. Helt gratis.

Renovering af træfacader

Hvis du har en træfacade, skal der nogle andre midler i brug end ovennævnte. Hvis der er brug for en renovering, vil det ofte være selve træværket, der skal udskiftes. Hvis du eksempelvis har en facadebeklædning med træbrædder, kan træet blive angrebet af svamp eller råd, og så er det typisk nødvendigt at udskifte de dele af træværket, som er blevet angrebet.

Det behøver dog ikke være en besværlig proces, for typisk kan de enkelte udsatte træstykker nemt udskiftes. Hvis der i stedet er tale om problemer med hele træmuren, er det svært at rede den med renovering. Her vil den eneste løsning typisk være at udskifte hele facaden med nyt træ.

Hvad er prisen på renovering af facade?

Prisen på renovering af facade afhænger selvsagt af, hvilken facade du har, samt hvilket metode du vælger til renovering. Også inden for en specifik form for facaderenovering kan priserne variere meget, da der er forskel på priserne fra firma til firma, mens din specifikke mur også vil afgøre prisen.

Du kan dog tage udgangspunkt i følgende priser:

  • Omfugning af murstensmur: 450-650 kr. pr. m2
  • Flitsning: 300-400 kr. pr. m2
  • Vandskuring: 300-400 kr. pr. m2
  • Netpuds: 500-700 kr. pr. m2
  • Facadeisolering med puds: 900-1300 kr. pr. m2

Prisen på renovering af en facade med træ vil svinge meget afhængigt af, hvor slemt det står til med træværket, samt hvilken træsort du har på facaden.

Få den bedste pris på renovering af facade

Når du vil have renoveret din facade, skal du være opmærksom på, at der kan være stor forskel i priserne på den samme opgave fra firma til firma. Det betyder, at du potentielt kan spare mange penge ved at undersøge markedet, inden du beslutter dig.

Det kan vi hjælpe dig med her hos BygOgHave, hvor du kan sammenligne priser på renovering af facade nemt og hurtigt. Her skal du bare beskrive din opgave, hvorefter alle håndværkere i dit lokalområde vil få mulighed for at byde ind på din opgave.

Derfor vil du hurtigt modtage op til 3 forskellige tilbud på din opgave, og du kan frit vælge det tilbud, der giver dig den bedste pris. Her vil du opdage, at du potentielt kan spare mange penge på din opgave ved at vælge den billigste frem for den dyreste løsning, men du kan også vælge at afvise alle tilbud, hvis de ikke passer til dig. Det er nemlig gratis og uforpligtende at bruge vores service.

5/5 - (3 votes)

Var denne artikel nyttig?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *