Der er mange gode grund til, at det kan være en god idé for dig at installere et solcelletag. De fleste er enige om, at grøn energi er fremtiden, og du kan nedbringe dit personlige Co2-aftryk betragteligt, hvis du gør det daglige energiforbrug 100 % grønt. Med en solcelletag får du desuden adgang til gratis strøm, når først taget er installeret, og det kan derfor være en god investering at vælge et solcelletag til boligen.
Men hvad koster et solcelletag, og hvordan finder du den bedste pris? Det kan du læse mere om i denne artikel.
Hvordan virker et solcelletag?
Formålet med solceller er at udnytte solens energi til at lave elektricitet til din bolig. Du kender helt sikkert de klassiske solceller, som har været en del af dansk energiproduktion i mange år efterhånden. Her placeres solcellerne typisk ovenpå et tag, hvor adgangen til lys ikke blokeres af andre bygninger eller træer. Ved at placere solcellerne på taget slippes der også for at bygge et separat stativ til solcellerne, og derfor giver det rigtig god mening at placere dem på taget.
Men et solcelletag er noget andet end de klassiske solceller, der en separat del af taget. I dag kan solceller nemlig bygges ind i selve tagstenene, hvorfor du får både tag og solcelle i ét. Solcelletage er således en ny teknologi, der vil gøre hele dit tag til en energiproducerende overflade.
Et solcelletag består af individuelle solcelletagsten, som lægges og fungerer på samme måde som et normalt tag. Taget er således både slidstærk og vandafvisende, mens det altså på samme tid vil producere strøm, når solen skinner.
En solcelletagsten fungerer på præcis samme måde som en stor solcelle ovenpå taget, og du får derfor en pålidelige energiproduktion, som vil give dig strøm mange år fremover.
Hvad koster et solcelletag?
Solcelletag er en forholdsvis ny teknologi, som er kommet til Danmark for ikke så mange år siden. Her var prisen indledende høj, men det bliver billigere og billigere at få installeret et solcelletag. I dag skal du regne med, at det vil koste dig omkring 400.000 kr. at få installeret et komplet solcelletag med integrerede solcelletagsten.
Den præcis pris vil dog afhænge af flere forskellige faktorer, hvor tagets areal naturligvis er det forhold, der har størst betydning for prisen.
Dernæst vil omfanget af opgaven også afgøre den endelige pris. Det vil eksempelvis blive dyrere, hvis du også skal have skiftet undertaget, eller hvis der også skal installeres nye tagrender. Dertil skal du også medregner ekstraudgifter til andre installationer som eksempelvis skråtagsvinduer eller kviste.
Hvis du står overfor et snarligt tagskifte, fordi det gamle trænger til at blive skiftet, kan det være en god idé at overveje et solcelletag. For selvom taget i første omgang vil koste dig lidt mere end andre tagtyper, så er det en investering, der vil betale sig på den lange bane.
Med et solcelletag på boligen kan du se frem til at få store mængder af gratis strøm i fremtiden, og du vil således spare tusindvis af kroner på elregningen hvert år. Med et solcelletag på hele boligen vil du også ofte producere mere strøm, end du bruger. Denne strøm kan uploades på elnettet, hvor du vil få betaling for den strøm, du har produceret. Derfor kan det blive til en god investering på den lang bane at installere et solcelletag på din bolig.
Hvis dit tag ikke trænger til udskiftning, og hvis du gerne vil have en billigere løsning end et helt solcelletag, kan du også vælge at installere at gammeldags solcelleanlæg ovenpå taget. I så fald kan du få et helt anlæg for omkring 50.000 kr. og op.
Få 3 uforpligtende tilbud på nyt solcelletag
Vi anbefaler: Få 3 uforpligtende tilbud på nyt solcelletag hos lokale firmaer ved at trykke på knappen nedenfor. Helt gratis.
Sådan får du den bedste pris på dit nye solcelletag
Der findes flere forskellige udbydere af solcelletage i Danmark, og derfor findes der også flere forskellige priser på solcelletage. Du kan spare mange penge på at vælge den billigste udbyder fremfor den dyreste, og det giver derfor god mening at undersøge markedet, inden du beslutter dig.
Du kan vælge at ringe rundt til de forskellige udbydere, men du kan også vælge at bruges vores service her hos BygOgHave, hvor du lynhurtigt kan modtage 3 tilbud på opgaven. Her slipper du for selv at kontakte forskellige firmaer, da firmaerne selv vil kontakte dig, hvis de ønsker at byde på din opgave.
Du skal således bare beskrive din opgave her på siden og skrive lidt om, hvad du forventer. Herefter sendes din opgave i udbud blandt de lokale leverandører af solcelletage, som alle kan byde ind med et tilbud.
Herfra kan du frit vælge det tilbud, der giver dig den bedste pris, eller du kan vælge det tilbud, som på anden vis passer bedst til dig. Det har således aldrig været nemmere at finde frem til den bedste pris på installation af et solcelletag, og du kan derfor både spare tid og penge i sidste ende.
Hvad er fordelene og ulemperne ved at vælge et solcelletag?
De helt store fordele ved at installere et solcelletag er naturligvis, at du kan se frem til at få gratis strøm de næste mange år. På samme tid mindsker du dit Co2-aftryk, og du kan faktisk spare et halvt ton Co2 pr. år med bare 10 m2 solceller.
Fordelen ved et solcelletag er også, at du får nogle solceller med en lang levetid. Typisk får du 25 års garanti, da teknologien er yderst driftssikker. På samme tid kræver solcellerne ingen vedligeholdelse, men det er en god idé at rengøre dem engang imellem, da skidt og snavs vil påvirke solcellernes effektivitet.
Solceller er desuden en meget støjsvag energikilde sammenlignet med eksempelvis vindmøller, og så er de moderne solcelletagsten også en smuk løsning, der løser det problem, som de klassiske solceller har. Når de gammeldags solceller placeres ovenpå taget, påvirker det nemlig boligens udtryk, hvilket er en ulempe for mange. Men dette slipper du for med et helt solcelletag.
En enkelt ulempe er dog, at det er dyrere at anskaffe sig et solcelletag end andre tage, men udgiften kan hentes ind i løbet af 10 år.