BygOgHave » Blog » Tagpap pris

Tagpap pris

Hvis du er på udkig efter et nyt tag, er tagpap en af dine muligheder for at få et godt og forholdsvist billigt tag. Tagpap er et populært valg til udebygninger som eksempelvis en garage, men tagpap kan også sagtens bruges til helt normale huse.

Tagpap er et populært valg, da det som nævnt er et billigt alternativ til andre tagtyper som eksempelvis tegl, mens taget på samme tid er nemt og hurtigt at montere. Men hvad koster tagpap, og hvad skal du overveje, når du vil lægge tagpap på din bolig? Det forsøger vi at give dig et svar på i denne artikel.

Pris på tagpap – hvad kan du forvente?

Når du skal planlægge et stort tagprojekt, er det naturligvis rart at vide, hvilke priser du kan tage udgangspunkt i, så du kan vælge en løsning, der passer til dit budget. Der findes dog ikke nogen fast pris på, hvad et tag med tagpap koster, da der er flere ting, som spiller ind på prisen.

Her vil tagets størrelse naturligvis have en betydning for prisen, mens antallet af lag af tagpap også er afgørende. Dernæst vil valget af undertag også spille en rolle. Her kan du eksempelvis vælge mellem tagbrædder og krydsfinér til at lægge under taget, og dit valg kommer til at afspejle sig i prisen.

Når du vil lægge et tag med tagpap, skal du også tage stilling til, om der skal lister omkring taget. Det kan være en god løsning med lister, men det vil naturligvis koste dig ekstra.

Selve tagkonstruktionen har også betydning for prisen. Det er eksempelvis dyrere at lægge tagpap på et tag med en stejl hældning, da det simpelthen er sværere at arbejde på et stejlt tag end på et fladt tag. Her spiller andre installation som eksempelvis skorsten og ovenlysvinduer også ind på, hvor besværlige opgaven bliver, og derved hvor dyrt projektet ender med at blive i sidste ende.

Endeligt vil prisen også afhænge af din egen vilje til at deltage i projektet. Du kan vælge at lægge taget selv, hvis du har mod på opgaven, eller du kan vælge at betale en professionel håndværker for at klare opgaven.

Hvis du vælger sidstnævnte, kan du tage udgangspunkt i en pris på omkring 1000 kr. pr. m2. for et tag med ét lag tagpap. Hvis du vil have to lag med tagpap på huset, vil prisen nærme sig 1500 kr. pr. m2 inklusiv tagpap og montering.

Det giver eksempelvis en pris, som ligger lige på den anden side af 100.000 kr. for at lægge tagpap på et normalt tag på 150 m2. Denne pris gælder for et tag med en normal hældning og uden skorsten og ovenlysvinduer.

Hvis du vil lægge taget selv i stedet for at hyre en håndværker til det, kan du spare en god portion af dine udgifter. Her skal du kun betale for selve materialerne, og du kan således få et tag til priser fra omkring 450 kr. pr. m2, hvis du vælger 1-lags tagpap. Hvis du vil have tagpap med 2 lag, skal du indstille dig på at betale omkring 550 kr. pr. m2.

Få 3 uforpligtende tilbud på lægning af tagpap

Vi anbefaler: Få 3 uforpligtende tilbud på lægning af tagpap hos lokale firmaer ved at trykke på knappen nedenfor. Helt gratis.

Få den bedste pris på montering af tagpap

Hvis du gerne vil installere tagpap på din bolig og få en professionel til at klare arbejdet, skal du være opmærksom på, at der kan være forskel fra firma til firma, når det kommer til priser. Der kan således være penge at spare, hvis du finder frem til det billigste firma fremfor det dyreste, og netop derfor kan det altid betale sig at undersøge markedet, inden du beslutter dig.

Det kan vi hjælpe dig med her hos BygOgHave, hvor du kan sammenligne priser på montering af tagpap. Her kan du modtage tilbud på din opgave, så du nemt kan finde frem til den bedste pris på tagpap.

Du skal bare beskrive din opgave her på siden, hvorefter opgaven bliver sendt i udbud. Her har alle firmaer mulighed for at byde ind, og du vil således hurtigt modtage op til 3 tilbud fra forskellige firmaer.

Her kan du frit vælge mellem de forskellige tilbud, eller du kan vælge at afvise dem alle, hvis de ikke passer til dig. Det er nemlig gratis og uforpligtende at benytte vores service.

Hvad er fordelene ved at vælge tagpap?

Tagpap er som nævnt en populær tagtype, hvilket der er mange gode grunde til. Her er den største fordel, at taget er billigt sammenlignet med andre tagtyper. Det gælder for selve materialerne, men det gælder også for monteringen, hvis du har hænderne skruet godt på. Det er nemlig forholdsvis let at lægge et tag med tagpap på egen hånd, og det er derfor en god mulighed for at spare på udgifterne til en håndværker.

For den gode pris får du et stærkt og 100 % vandtæt tag, som kan holde vind og vejr ud på højde med andre tagtyper. På samme tid kræver tagpap næsten ingen vedligeholdelse, hvorfor du bare kan sætte det op og glemme om det de næste mange år. Tagpap har nemlig en levetid på op til 50 år, hvis det monteres rigtigt. Det anbefales dog, at du tjekker taget en gang om året, hvor du skal kigge efter, om tagpappen har sluppet nogle steder.

Tage med tagpap er desuden nemme at renovere, da et eventuelt hul hurtigt kan lappes ved at lægge et nyt stykke tagpap over det udsatte område.

En fordel ved tagpap er også, at det ikke kræver en stærk tagkonstruktion. Derfor er tagpap et godt valg til eksempelvis sommerhuse og garager, hvor tagkonstruktionerne ikke altid er stærke nok til at bære eksempelvis et tegltag. 

Tagpap kan desuden bruges på alle taghældninger, hvorfor det er et godt valg til både det helt flade tag samt til taget med en meget stejl hældning.

Der er således mange fordele forbundet med at vælge tagpap til en af dine bygninger, og hvis du kan lide looket, er der ikke rigtigt nogen ulemper ved at vælge denne tagtype til enten huset, garagen eller en anden af dine bygninger.

5/5 - (4 votes)

Var denne artikel nyttig?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *