BygOgHave » Blog » Nedrivning af hus

Nedrivning af hus

Rundt omkring i det danske land ligger en lang række gamle huse. De gamle huse kan have en helt fantastisk placering midt i naturen med en unik udsigt, eller de kan have en placering centralt i byen tæt på alle byens muligheder.

Men på trods af en god beliggenhed vælger mange de gamle huse fra, da der er et stort arbejde forbundet med at renovere et hus helt fra bunden. Men hvis du har fundet et gammelt hus med en fantastisk placering, kan du faktisk også vælge at rive huset ned i stedet for at renovere det.

Det er en dyr proces at gennemrenovere et hus, og derfor er det faktisk ofte billigere at rive det gamle hus ned og bygge et nyt på grunden. Det er også en billigere løsning på den lange bane, da du med et nyt hus slipper for at skulle bruge penge på vedligehold og reparation de næste mange år.

Nedrivning af hus er ikke noget, du selv kan klare, da der skal store maskiner til for at gøre arbejdet overskuelige og effektivt. Der skal også eksperter til for at sikre, at arbejdet udføres på sikker vis, mens de forskellige materialer i byggeriet efterfølgende skal sorteres og køres væk fra grunden. 

Men hvad koster nedrivning af hus egentlig hos et professionelt nedrivningsfirma, og hvad skal du være opmærksom på i processen? Læs mere her på siden.

Hvad koster nedrivning af hus?

Der er stor forskel på, hvad det koster at rive et hus ned. Der er mange faktorer, som spiller ind på den endelige pris, men du kan tage udgangspunkt i, at det koster et sted mellem 60.000 og 100.000 kr. at rive et normalt parcelhus ned.

Den præcise pris på nedrivning af et hus afhænger dog af følgende:

  • Husets størrelse: det er selvsagt dyrere at rive et stort hus ned end et lille
  • Husets placering: huset placering i landet kan spille en stor rolle i forhold til prisen. Her er det eksempelvis ofte billigere at rive et hus ned i Jylland end på Sjælland
  • Asbest i taget: hvis husets tag indeholder asbest, vil de blive dyrere at rive huset ned, da det er mere besværligt at komme af med det farlige materiale. Du skal indstille dig på, at huse bygget før 1985 ofte er bygget med asbesttag
  • PCB i huset: PCB er et andet følsomt materialer, som ofte er at finde i huse bygget mellem 1950 og 1977. PCB skal også håndteres på en ordentlig måde, hvorfor det er dyrere af bortskaffe
  • Kælder: hvis det gamle hus har en kælder, skal du betale ekstra for at få den fyldt op med grus
  • Antal etager: det er mere besværligt og derfor dyrere at rive et hus med flere etager ned
  • Adgangsveje: hvis det er besværligt at komme til og fra dit hus med store maskiner, vil det have en negativ effekt på prisen

Få den bedste pris på nedrivning af hus

Som du kan læse, er der mange ting, der spiller ind på den endelige pris på nedrivning af et hus. Derfor er det svært at komme frem til en præcis pris, inden du har haft kontakt til et nedrivningsfirma, som har forholdt sig til netop dit gamle hus.

Du skal dog også være opmærksom på, at der kan være stor forskel på priserne for nedrivning af hus firmaer imellem, hvorfor du ikke nødvendigvis får den bedste pris hos det første nedrivningsfirma, du henvender dig til.

Der kan faktisk være rigtig mange penge at spare, hvis du undersøger markedet lidt og tager kontakt til flere forskellige firmaer for at finde den rette pris. Det kan dog være en tidskrævende proces, men der findes heldigvis en nemmere måde at gøre det på.

Her hos BygOgHave kan du nemlig indhente flere tilbud på samme tid fra 3 forskellige nedrivningsfirmaer. Her skal du bare skrive lidt om din opgave, hvorefter du kan læne dig tilbage og vente på, at forskellige firmaer henvender sig til dig med et tilbud på opgaven.

På vores side vil din opgave blive sendt i udbud blandt de lokale nedrivningsfirmaer, hvorefter du frit kan vælge det firma, som giver dig den bedste pris på opgaven. Her vil du opleve, at der kan være stor forskel på den dyreste og den billigste, men du skal være opmærksom på, at den billigste løsning ikke nødvendigvis er den bedste.

Husk således at få styr på, at tilbuddet indeholder alt det, du har behov for. Et godt tilbud på nedrivning af hus skal indeholde følgende:

  • Den eksakte pris på nedrivning af huset
  • Bortskaffelse af byggeaffaldet
  • En god tidsplan
  • Oplysninger omkring betaling
  • En kontrakt
  • En garantiordning som vil dække eventuelle fejl og mangler i arbejdet

Det er således altid vigtigt, at du gennemgår de forskellige tilbud grundigt, så du ikke bare vælger det billigste, men så du også får en løsning, der dækker din opgave bedst.

Få 3 uforpligtende tilbud på nedrivning af hus

Vi anbefaler: Få 3 uforpligtende tilbud på nedrivning hos lokale firmaer ved at trykke på knappen nedenfor. Helt gratis.

Hvad er loven omkring nedrivning af huse?

Når du skal nedrive et gammelt hus, er det vigtigt at have styr på nedrivningstilladelsen. En nedrivningstilladelse udstedes af dine lokale myndigheder, og det er ulovligt at rive et hus ned uden at have en sådan tilladelse.

Det er dog ikke i alle tilfælde, at det er muligt at indhente en nedrivningstilladelse. Hvis eksempelvis huset er fredet, hvis der er forurening på grunden, eller hvis huset ligger i forbindelse med et aktivt landbrug, er det ikke sikkert, at du kan få en nedrivningstilladelse.

Langt de fleste får dog deres nedrivningstilladelse uden problemer, men det er en god idé at undersøge reglerne for den konkrete bolig, inden du køber en grund med et gammelt hus med henblik på nedrivning.

Det kan være en ret uoverskuelig proces at ansøge om at nedrive et hus, hvilket er en endnu en god grund til at kontakte et nedrivningsfirma. Firmaet kan nemlig stå for alt det administrative arbejde, så opgaven kommer til at tynge dig mindst muligt i det daglige, og så du bare kan læne dig tilbage og vente på, at din grund at klar til at bygge på.

5/5 - (2 votes)

Var denne artikel nyttig?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *