BygOgHave » Blog » Eternittag pris

Eternittag pris

eternittag

Eternittaget er et af de mest normalt og udbredte tage i hele landet. Her får du et tag med mange gode kvaliteter, og eternit kan derfor også være den helt rette løsning for dig, der står overfor et tagskifte på din bolig.

Ved at vælge et eternittag får du et klassisk tag med en høj slidstyrke til en god pris, og netop derfor er eternittage utroligt populære.

Her på siden forsøger vi at give svar på nogle af de mest gængse spørgsmål i forhold til eternittage. Hvad koster de, og hvad er fordele og ulemper? Læs med herunder.

Hvad er et eternittag?

Et eternittag består af tagplader i eternit. Eternit kaldes også for fibercement, hvilket er en mere beskrivende betegnelse. Eternit består nemlig af cement og fibre, som blandes sammen for at give et stærkt tag med høj fleksibilitet.

Eternittagplader er store og nemme at montere, hvilket gør taget nemmere at arbejde med end eksempelvis et tegltag.

Eternittage kommer i flere forskellige typer, hvor den mest normale er det klassiske bølgeeternittag. Derudover kan du vælge mellem Toscana og eternitskiffer. Eternitskiffer er tagplader i eternit, som imiterer den naturlige skiffersten. Eternitskiffer har et flot look, og vil på afstand ligne et ægte skiffertag.

Toscana eternittag består af tagplader, der imiterer teglsten. Også disse tagplader giver et flot look, som langt henad vejen ligner et klassisk tegltag.

Hvad er prisen på et eternittag?

Der er mange ting, som spiller ind på prisen for et eternittag. Der findes flere forskellige typer af eternittag, og derfor kommer de forskellige produkter også med forskellige prisskilte. Dertil vil selve monteringen også komme med forskellige priser fra hus til hus, da opgavens kompleksitet og derved tidsramme bl.a. afhænger af:

  • Om der er asbest i undertaget
  • Størrelsen på taget
  • Andre installationer i taget som eksempelvis ovenlysvinduer

Hvis du vil installere et normalt bølgeeternittag på et hus med en tagflade på 100 m2, kan du se frem til en pris, der ligger et sted omkring 70.000 kr. Det bliver til en pris på omkring 700 kr. pr. m2, mens et tag med eternitskiffer eller Toscana eternit til koste dig henholdsvis 1200 kr. pr. m2 og 750 kr. pr. m2.

Få 3 uforpligtende tilbud på nyt eternittag

Vi anbefaler: Få 3 uforpligtende tilbud på nyt eternittag hos lokale firmaer ved at trykke på knappen nedenfor. Helt gratis.

Få den bedste pris på eternittag

Når du går på jagt efter et nyt eternittag, skal du være opmærksom på, at der også er forskel på priserne fra firma til firma. Du kan med andre ord finde forskellige priser på den samme opgave, og netop derfor kan der være mange penge at spare, hvis du kan finde frem til den billigste løsning frem for den dyreste.

Det et således en god idé at tage kontakt til flere forskellige firmaer for at indhente forskellige tilbud, så du undgår at betale overpris.

Det kan vi hjælpe dig med her hos BygOgHave, hvor du kan sammenligne priser på eternittag fra flere forskellige firmaer på kort tid. Her slipper du for selv at kontakte de forskellige firmaer for at indhente tilbud, for når du bruger vores service, vil det være håndværkerfirmaerne, der kontakter dig med tilbud.

Du skal bare beskrive din opgave her på siden, hvorefter opgaven sendes i udbud blandt firmaer i dit lokalområde. Derfor vil du hurtigt modtage op til 3 forskellige tilbud, som du kan vælge imellem. Her vil du opdage, at der kan være mange penge at spare ved at vælge den billigste håndværker, og du kan således skære en god bid af prisen på dit eternittag ved at bruge vores service.

Alle tilbud er desuden gratis og uforpligtende, og du kan derfor også vælge at afvise alle tilbud, hvis ingen af dem passer til dig.

Hvad er fordelene ved at vælge et eternittag?

Et eternittag er som nævnt en tagtype, der er populær grundet dens mange fordele. Her er den store fordel for mange, at taget er billigt sammenlignet med andre tagtyper, mens du på samme tid får et yderst stærkt tag, som vil holde i mange år. Faktisk kan et eternittag være op til 100.000 kr. billigere end andre tagtyper, og der er derfor god økonomi i at vælge et eternittag.

Eternit kræver desuden ingen vedligeholdelse, mens det er helt immunt over for både råd og svamp. Tager er også brandhæmmende, mens og fordel også er, at fibercement er et miljøvenligt materiale.

Der er dog også et par ulemper ved at vælge et eternittag sammenlignet med andre tagtyper. Eternittage lever ikke i så lang tid som andre tagtyper, som kan holde helt op mod 70 år eller mere. Dertil er det også vigtigt at reparere et eternittag, så snart det får en skade, da du ellers risikerer at få fugt og derved skimmel og råd i taget.

Hvor mange år holder et eternittag?

Den præcise levetid på et eternittag afhænger af, hvilket type af eternittag der er tale om. Her kan du regne med en levetid på op mod 20-30 år for bølgeeternit, mens eternitskiffer typisk giver over 30 års holdbarhed.

Den præcise holdbarhed vil dog også afhænge af forskellige individuelle faktorer, som kendetegner netop din bolig. Hvis dit hus eksempelvis har dårlig ventilation, kan der komme for meget fugt ind i taget, hvilket vil nedsætte levetiden.

Hvornår skal dit eternittag skiftes ud?

Det er svært at sige præcist, hvornår et eternittag skal skiftes ud med et nyt tag. Taget kan nemlig godt se slidt og gammelt ud, selvom det stadig er tæt og i god stand, og der skal derfor nærmere undersøgelse til for at afgøre, om taget trænger til en udskiftning.

Hvis der eksempelvis er tale om bølgeeternit, kan du kigge på, om der er begyndt at opstå revner i top og bunde af tagpladernes bølger. Revnerne vil være små i starten, men der er et begyndende tegn på, at taget snart skal skiftes.

Her vil fugt nemlig have mulighed for at trænge ind, hvilket kan lede til frostspringninger og derved endnu større skader på taget.

Hvis du er i tvivl, er det altid en god idé at kontakte en professionel, som kan afgøre, om dit tag trænger til en udskiftning.

Overvejer du et andet tag? Så kan du læse mere om skifertag, zinktag eller ståltag.

5/5 - (2 votes)

Var denne artikel nyttig?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *